Danskernes sundhed
Den Nationale Sundhedsprofil beskriver sundhed og sygdom blandt voksne i Danmark. Der er desuden igangsat et arbejde om at udvikle en tilsvarende National Børne- og Ungesundhedsprofil, som skal belyse børn og unges sundhed og trivsel.
Den Nationale Sundhedsprofil
Siden 2010 har de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed gennemført undersøgelserne ”Hvordan har du det?” blandt den voksne befolkning i Danmark. Undersøgelserne er gennemført i 2010, 2013, 2017, 2021 og 2025 og belyser danskernes sundhed, sygdom og trivsel.
Resultaterne giver et øjebliksbillede af befolkningens sundhed og udviklingen over tid. De omfatter blandt andet sundhedsadfærd, sygelighed, helbredsrelateret livskvalitet, kontakt til egen læge og sociale relationer.
Undersøgelserne er gennemført på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Sundhedsprofilen er et vigtigt vidensgrundlag for sundhedsplanlægning og for arbejdet med at tilrettelægge indsatser nationalt, regionalt og kommunalt.
Den Nationale Sundhedsprofil er udkommet 4 gange tidligere
National Børne- og Ungesundhedsprofil
Ny national profil skal samle viden om børn og unges sundhed
Et nyt udviklingsprojekt skal skabe et fælles, landsdækkende og mere systematisk vidensgrundlag om børn og unges sundhed og trivsel. Målet er at styrke kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse ved at etablere ensartede og lokale data, som kan understøtte planlægning, prioritering og evaluering af det kommunale folkesundhedsarbejde.
Intentionen er på sigt, at én samlet undersøgelse kan bidrage til at reducere antallet af overlappende undersøgelser på børne- og ungesundhedsområdet, som børn og unge besvarer i skoletiden.
Bygger på erfaringer fra voksne og fra BørnUngeLiv
Den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil bygger på erfaringerne fra Den Nationale Sundhedsprofil for voksne og på de erfaringer, mange kommuner har med at indsamle statistiske data via BørnUngeLiv.
Den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil etableres derfor som en del af BørnUngeLivs Ungeprofilundersøgelse, hvor der efter kommunalt initiativ og efterspørgsel er opbygget en infrastruktur for kommunal indsamling af statistiske data i både kommunale og ikke-kommunale dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.
Med den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil får alle kommuner mulighed for at indgå i en fælles national indsats og bidrage til et stærkere vidensgrundlag om børn og unges sundhed.
Hvem skal indgå i undersøgelserne?
Den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil er et udviklingsprojekt. I projektets pilotfase gennemføres dataindsamlinger blandt tre målgrupper over tre år:
2026: 7.-9. klasse og ungdomsuddannelser
2027: 0.-6. klasse
2028: småbørn i alderen 0-6 år
Inden udviklingsfasen afsluttes, skal projektet komme med et oplæg til en varig National Børne- og Ungesundhedsprofil, som kan sættes i drift fra 2028.
Med udmøntningsaftalen for Kræftplan V er der indgået politisk aftale om, at alle kommuner skal deltage med en obligatorisk stikprøve på 7. og 9. årgang. Stikprøven sikrer kommunerne lokale data og bidrager med viden til en national børne- og ungesundhedsprofil.
Hvem står bag?
Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Sundheds- og Kirkeministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Undervisningsministeriet, KL og Foreningen BørnUngeLiv.
Vil du vide mere?
Sundhedsstyrelsen har sammen med KL og Foreningen BørnUngeLiv afholdt et kick-off-webinar om Den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil.
Vil du vide mere om arbejdet med udvikling af den Nationale Børne- og Ungesundhedsprofil, er du velkommen til at kontakte enhed for National sundhedsplan og folkesundhedslov på NASPSST@sst.dk. Hvis du har spørgsmål til Foreningen BørnUngeLiv kan du kontakte dem på: support@boernungeliv.dk
FAQ:
Skal alle kommuner deltage?
Ja. Det er politisk besluttet i Kræftplan V, at alle kommuner skal deltage i den nationale børne- og ungesundhedsprofil.
Undersøgelsen skal på sigt omfatte:
småbørn
skolebørn
unge.
I den første undersøgelse blandt unge skal kommunen som minimum deltage med elever fra 7. og 9. klasse.
Hvilke skoler og elever skal deltage?
I pilotundersøgelsen skal hver kommune som minimum invitere 200 elever fra 7. og 9. klasse.
Folkeskolerne i den obligatoriske stikprøve er udvalgt tilfældigt. Formålet er at give kommunen et brugbart billede af sundhed og trivsel blandt elever på de to klassetrin.
Kommunen kan vælge at invitere flere skoler og elever. Det kan fx være:
flere folkeskoler
fri- og privatskoler
ungdomsuddannelser.
Jo flere elever der deltager, desto bedre bliver kommunens grundlag for at bruge resultaterne lokalt.
Hvad får kommunen ud af undersøgelsen?
Kommunen får viden om børn og unges sundhed og trivsel. Resultaterne kan bruges til at prioritere indsatser og sætte ind på områder, hvor behovet er størst.
Når der er tilstrækkeligt med data, vil kommunen kunne se resultater på:
kommuneniveau
skoleniveau
årgangsniveau
Det gør det muligt både at få et samlet billede af kommunen og at se forskelle mellem skoler og aldersgrupper.
På sigt er målet, at den nationale børne- og ungesundhedsprofil skal gøre det lettere for kommunerne at følge udviklingen i børn og unges sundhed og trivsel og planlægge arbejdet med sundhed og forebyggelse.
Hvad får skolerne ud af at deltage?
Skolerne bidrager til et bedre samlet billede af børn og unges sundhed og trivsel i kommunen.
Hvis der er tilstrækkeligt mange besvarelser, kan den enkelte skole også få viden om egne elevers sundhed og trivsel.
Skolen kan blandt andet bruge resultaterne som grundlag for dialog og lokale indsatser.
Hvorfor bliver data samlet i én national undersøgelse?
Der findes i dag flere undersøgelser om børn og unges sundhed og trivsel. Nogle undersøgelser overlapper hinanden, mens der mangler viden om andre aldersgrupper.
Målet er derfor på sigt at samle mere af dataindsamlingen i én national børne- og ungesundhedsprofil.
Det skal:
give mere ensartede data
mindske antallet af undersøgelser, der overlapper hinanden
gøre det lettere at sammenligne udviklingen mellem kommuner
gøre det lettere at følge udviklingen på landsplan.
Hvad skal eleverne svare på?
Spørgsmålene tager udgangspunkt i den eksisterende undersøgelse fra BørnUngeLiv.
Nogle spørgsmål vil være fælles for alle kommuner og indgå i den nationale børne- og ungesundhedsprofil.
Eleverne bliver blandt andet spurgt om:
sundhed og trivsel
venner og andre sociale relationer
tobak og nikotin
alkohol
fysisk aktivitet
stoffer.
Kommunerne kan derudover have mulighed for at stille supplerende spørgsmål.